Raunstrup Bygningsservice A/S Raunstrup Bygningsservice A/S Raunstrup Bygningsservice A/S Raunstrup Bygningsservice A/S Raunstrup Bygningsservice A/S Raunstrup Bygningsservice A/S

Er du detaljeorienteret og god til kundekontakt? Bliv vores nye bordpladeopmåler i Vejle!

Bordpladeopmåler

Raunstrup Bygningsservice A/S oplever stor efterspørgsel efter vores ydelser og søger derfor en dygtig og selvstændig bordpladeopmåler til fast arbejde i Vejle og omegn.

Som bordpladeopmåler bliver du en vigtig del af kundens rejse mod et nyt køkken. Du kører selvstændigt ud til opgaver, der er planlagt for dig.

 

En typisk arbejdsdag:

Du kører hjemmefra i din servicebil direkte ud til kunden. Her foretager du en præcis opmåling af det eksisterende køkken med henblik på bestilling og montering af nye køkkenbordplader. Opgaven indebærer:

  • Du skal blandt andet: måle længde, bredde og dybde på de områder, hvor bordpladerne skal placeres.
  • At tage højde for eventuelle hjørner, vinkler, udskæringer til vask, kogeplade og andre installationer.
  • At dokumentere målene tydeligt og overskueligt via vores tegneprogram, så de kan bruges til produktion eller bestilling af bordplader.
  • At sikre, at der er taget højde for vægafstande, sokler og eventuelle skævheder i rummet.

Formålet er at sikre, at de nye bordplader passer nøjagtigt til køkkenets layout og installationer.

Den primære opgave består i opmåling af bordplader, men der kan lejlighedsvis forekomme opgaver med montage af bordplader, afhængigt af behov og planlægning.

 

Vi tilbyder:

  • En grundig oplæring i opmåling og brug af vores tegneprogram
  • Servicebil fuldt udstyret med værktøj
  • Fast løn med mulighed for akkordudbetalinger
  • Sundhedsordning med hurtig adgang til behandling
  • Løbende faglig sparring og fælles tømrermøder
  • Nyt arbejdstøj med firmalogo
  • En uformel og positiv omgangstone
  • Stor frihed under ansvar og fleksibilitet i opgaverne

 

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med opmålinger vil være en fordel, men ikke et krav
  • Er ferm med værktøjet, har faglig stolthed og god sans for detaljer
  • Arbejder struktureret og er løsningsorienteret
  • Kommunikerer venligt og professionelt med kunder
  • Taler og skriver dansk
  • Er fortrolig med at bruge computer, tablet og smartphone

 

Til jobsamtalen vil vi bede om at se en straffeattest.

Vil du være en del af et velfungerende team, hvor den gode kundeoplevelse og kvalitetshåndværk er i fokus? Så send os din ansøgning!

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Serviceleder Martin Glerup på mobil 21 43 90 44.

Raunstrup fremmer ligestilling og mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede til at søge.

NB: Vi afholder samtaler løbende og fjerner opslaget, når den rette kandidat er fundet.

 

Raunstrup er en moderne og nytænkende landsdækkende byggekoncern med mere end 500 ansatte og afdelinger i Aarhus, Randers, Silkeborg, Aalborg, Esbjerg, Vejle, Glostrup, Ringsted og Odense. Virksomheden blev grundlagt i 1967 af Ove Glerup som Raunstrup Tømrer- og Snedkerforretning i Raunstrup, syd for Løgstør. Siden da har Raunstrup konstant udviklet sig – ikke mindst gennem opkøb af andre større håndværkervirksomheder. Raunstrups stærke kompetencer indenfor bygningsservice samt total-, hoved- og fagentrepriser, har dannet grundlag for virksomhedens positive udvikling de seneste år.

 

Region:

  • Region Syddanmark

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

30-09-2025

Yderligere oplysninger fås hos:

Martin Glerup

Mobil: +45 21439044

Rasmus Andersen

Mobil: +45 20434163

Kontoradresse: